Mikro
Om afdelingen
Mikroer
Mikro afdelingen er for de 6-7 årige, d.v.s børnehaveklasse (0.) og 1. klasse
Mange børn starter som mikrospejdere og danner her fundamentet for mange år med kammeratskab og friluftsliv gennem sjove og udfordrende aktiviteter.
Mikro hos Erik den Røde handler om at have det sjovt ude i naturen
Hos mikroerne i Erik den Røde er vi udendørs hele året. Vi bruger området og skoven ved spejderhytten meget, men tager også tit på ture rundt omkring i lokalområdet, især Vilhemsborgskoven, hvor spejderne har en stor flot shelter med bålplads. En tur til stranden plejer det også at blive til.
Vi går på opdagelse i skoven, og lærer på den måde naturen at kende. Vi elsker bål og snobrød og varmer også ind i mellem en skumfidus, mens vi hører historier. Vi øver os i flagknob og råbåndsknob, så vi selv kan hejse flaget. Vi leger mange lege og synger (hver med vores næb). Vi øver os i sportegn og verdenshjørner og laver ting og sager, så vi oplever og lærer om naturen.
Vi kigger stjerner og lærer at finde et par stjernetegn på himlen, så du kan imponere dine venner hvis I må være ude så sent at der er stjerne på himlen.

